Det er altid med stor spænding i maven, at jeg begiver mig ind i den alternative verden. Ikke at jeg ikke tror på universets finurligheder eller livet efter døden, men fordi jeg aldrig ved hvad jeg får med hjem. Denne gang var det en afdødekontakt hos Lene Hurup, jeg begav mig af sted til.
Personligt har jeg alt for mange, der er gået over på den anden side, så hvem der kom i gennem, og om der kom nogen gennem, skulle jo så stå sin prøve, og jeg må sige jeg fik noget med hjem, på den rigtigt gode måde.
At få lov at komme med ind i Lenes univers er en fantastisk oplevelse. Hun udviser stor forståelse og empati, videreformidler budskaber fra den anden side, på en pæn og letforståelig måde. Man er ikke i tvivl om, man er i selskab med sine afdøde når Lene beskriver deres særegne karaktertræk og ikke altid almindelige væremåde.
Uden at virke overrumplende får hun guidet en, sikkert gennem seancen, får formidlet de budskaber der trænger sig på og hun slipper ikke en, før man er landet trygt på den anden side.
De varmeste anbefalinger herfra.

Færdigheder

Indsendt den

24. september 2021