Lene Hurup

Håndlæsning, Clairvoyance, Healing og Regressionsterapi

Jeg er i gang igen . . .

Efter en skøn sommerferie er mit Lille Hus i Haven klar igen – og det er jeg så også 😊

Var det mig, der efter min proceshealeruddannelse besluttede, at så var det vist nok med alle de uddannelser. 😊 Ja det var det vist!

Ja, men “man har jo en standpunkt til man tager en anden” som den gode Krag sagde – og nu er jeg begyndt at lege lidt med tarot-kortene! Jeg har nok haft dem liggende i 25 år – så bedre sent end aldrig 🙂 Det er spændende, og jeg glæder mig til sidste kursus i januar 2023 hos Selma Ambirk og Anne-Marie Østersø.

Måske over efteråret skal jeg bruge nogen jeg kan øve mig på, så har du lyst, så send mig dit fulde navn og din fødselsdato – og en mail, hvor jeg kan træffe dig, så finder vi en dag, hvor vi kan lege.

Jeg har stadig håndlæsning og clairvoyance – og i august og september – byder jeg indenfor til reduceret pris – 600 kr. pr. session. Måske jeg gerne vil have lov til at trække kort på dig, inden vi starter 🙂 Jeg booker ind søndag og mandag og du skal beregne 1 time.

Har du brug for min hjælp – så fang mig endelig på 26 87 90 40 eller på min mail lene@lenehurup.dk

Håndlæsning

At få læst sine hænder er næsten som at se sig selv i spejlet – din livshistorie viser sig nemlig i dine hænder. Og det både den del som allerede er din fortid, det der er i nuet og ikke mindst det, som ligger foran dig.

Blindtegning
Pigeaften

Clairvoyance

En clairvoyance hos mig er en privat og personlig seance, hvor jeg har fokus på at give dig redskaberne til at flytte dig i den, for dig, rigtige retning. Jeg får de ting vist, som er gode for dig lige nu, i forhold til din udvikling.

Afdødekontakt
Clairvoyant Foreningen

Healing

Healing er arbejdet med den universelle energi, som vi alle bevæger os i. Den er rundt om dig og inden i dig. Som healeren samler jeg energien som en slags laserstråle eller en tragt, og leder energien til dig, sådan at den kan hjælpe dig både på det fysiske og psykiske plan – og skaber balance i de områder, hvor du har ubalance i dit energisystem.
Jeg healer både som fysisk healing, lyshealing og som fjernhealing.

Reiki healing
Fjernhealing
Clairvoyant Proceshealing

Regressionsterapi

Følelsesforløsende regressionsterapi er en dyb, følelsesforløsende og spirituelle terapi. Jeg hjælper dig til at finde og forløse gamle, dybe traumer, samt at blive bevidst om de programmeringer vi dengang lavede for os selv, og som du ubevidst bliver styret af.

Uddrag fra “klienterne siger …”


Tusinde tak for i går, det var en god oplevelse, du er meget empatisk og dejlig at blive behandlet af. Tænker meget over det jeg kom frem til i aftes… og jeg tror bestemt gerne jeg vil behandles igen når der er gået lidt tid…

Rikke

Det er altid med stor spænding i maven, at jeg begiver mig ind i den alternative verden. Ikke at jeg ikke tror på universets finurligheder eller livet efter døden, men fordi jeg aldrig ved hvad jeg får med hjem. Denne gang var det en ...

Lene K

Hver gang jeg har været til Clairvoyance hos Lene, går jeg der fra rørt og fyldt op med god energi. De ting hun siger er meget præcise, og det jeg har brug for at høre. Hun ser helt ind i mig og mit sind. Jeg er desværre ikke et menneske med ...

Camilla

Vil bare lige sige tak for sidst FRA OS ALLE!!! Det var bare supergodt, og alle var meget begejstrede, også efter du var gået!! Du er virkelig god til det du laver og til at være tilstede, og alle var imponerede over hvor meget plet den lille ...

Mia

Uddannelser


No results found.