Håndlæsning, Clairvoyance, Reiki-healing og Regression

Håndlæsning på Sjælsro

 Tirsdag den 30 oktober 2012, kl. 19.00 – 21.30, Herstedøstergade 22, 1sal  2620 Albertslund

Du skal ikke lade dig håndlæse, bare fordi det kunne være sjovt at prøve – for svarene kommer prompte, og det er ikke altid, at jeg stryger dig med hårene. Til gengæld er mit mål at skubbe lidt til dig, rykke lidt ved din opfattelse af tingene og hjælpe dig til at finde din vej frem.

Hvad du tidligere har begået af ”fejl”, tager jeg mig ikke af, dem kender du sikkert alt til – til gengæld sætter vi sammen stregen i sandet og siger: Nu er du her, lad og se, hvordan du kommer derhen, hvor du gerne vil være.

Vi skal se på hænderne, fingrene, negle, mønstre, skader og skrammer og ikke mindst linjerne. Medbring en kopi af dine håndflader – herpå noterer du, hvad du mener, er vigtigt for dig at huske. Jeg lover dig, du får mange informationer, der kommer til at gå stærkt, for der er rigtig meget at fortælle.

Praktisk:

Pris: 150 kr. pr. pers. incl. kaffe, te og forfriskninger. 

Yderligere oplysning og tilmelding til Rikke Christensen på tlf. 21810010 eller på mail:sjaelsro@gmail.com

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Rul til toppen